Hvert 10. år står de fleste af byen Oberammergaus indbyggere på scenen i Passionstheater. De 2500 medvirkende er alle amatører, men er tæt knyttet sammen af traditionen i den tyske alpeby.
Et højtideligt løfte til Gud
Går du i 2029 en tur i Oberammergau, året før det næste passionsspil i Oberammergau, vil du sandsynligvis lægge mærke til to ting, der i hvert fald ved mit besøg i begyndelsen af 2022 sprang i øjnene:
De fleste mænd og kvinder i gadebilledet havde temmelig langt hår. Mændene havde også et stort, vildtvoksende skæg. De har simpelthen en særlig tilladelse – og pligt – til at lade skæg og hår gro fra Askeonsdag (varierende dato i februar) året før opførelsen, og indtil spillesæsonen slutter i begyndelsen af oktober.
Det andet, jeg bemærkede, var, at indtil flere butikker havde store store træskærerarbejder udstillet i vinduerne. De fleste med et religiøst motiv. Det har de i øvrigt altid, også selv om der er lang tid næste passionsspil.
Begge fænomener er knyttet til et løfte, som de langhårede mænds og kvinders forfædre gav til Gud i 1633. Midt under 30-årskrigen, der rasede i Europa, havde pesten i løbet 33 dage taget 80 sjæle og dermed halveret byens befolkning.
Året efter opførte indbyggerne passionsspillet første gang som et løfte og en bøn til Gud om at skåne byens indbyggere for den dræbende pest. Siden 1680 har det været spillet hvert tiende år – med få undtagelser – og ingen i byen er, siger man, siden døde af pest.
I 2022 opførtes passionsspillet for 42. gang efter i to år at have været aflyst på grund af corona-pandemien. Næste opførelse vil derfor være i 2030.
Hele byen er engageret
Halvdelen af byens indbyggere – det svarer til cirka 2500 personer – har en rolle i spillet: på scenen, bag scenen, som teknikere, billetsælgere, syersker og skræddere, billedskærere og designere. Udvælgelsen af ensemblet er overladt til lokalrådet og instruktøren, og de bestemmer også rollefordelingen. Teamet er ungt; gennemsnitsalderen ligger omkring 30 år, og hver dag i spilleperioden – undtagen mandag og onsdag – stiller de op for at genopføre de sidste dramatiske dage og timer i Jesus’ liv.
Hoteller, restauranter og butikker og naturligvis alle dem, der optræder på og bag scenen i byens kæmpestore Passionsteater, bruger mindst et år på at øve, træne, synge, spille og pudse byen op til årets store begivenhed.
Skuespillere, kor og musikere har alle det til fælles, at de er amatører og har dybe rødder i byen, der totalt har godt 5000 indbyggere.
Eneste undtagelse har de seneste fire gange været instruktøren Christian Stückl. Til daglig er han instruktør på Münchner Volkstheater. Og så er han Oberammergauer og har som de fleste andre på holdet fået passionsspillet ind med modermælken.
Det lokale islæt afsløres i allerhøjeste grad af sproget, der er tyk bayersk og kan være svært at forstå. At Alle bliver til Olle og nicht til nit er måske ikke så mærkeligt, men lange forløb er sort snak for udenforstående.
En blodig historie
Alene på grund af sproget kan det undre, at en tredjedel af publikum til passionsspillet sædvanligvis kommer fra USA, Storbritannien og Skandinavien, for hvorfor stiller så mange op til fem timers teater, som de ikke forstår i detaljer?
Grunden er den enkle, at de fleste kender handlingen, om ikke i detaljer, så i hvert fald i store træk fra skoletidens religionsundervisning og vores fælles kulturarv. Stykket handler nemlig om Jesu lidelseshistorie, dvs. om de sidste dage i hans liv – dem, vi hvert år marker i dagene mellem Palmesøndag og Påskedag, og den historie er så dramatisk, at man uvægerligt bliver berørt af det, der sker på scenen.
I store træk er det dermed det samme stykke hver gang, men så alligevel ikke, for synsvinklen ændrer sig med tiden.
Ruslands invasion i Ukraine i 2022 og mere end to års pandemi siden forrige opførelse i 2010 satte sit præg på forestillingen i 2022, der viste Jesus som en rebel på de svages og fattiges side. Træk, der til andre tider har fyldt mindre. Og ingen ved endnu, hvad der vil ligge instruktør og medvirkende på sinde, næste gang der er passionsspil i Oberammergau.
Teater i Oberammergau mellem passionsspillene
Hvis du ikke kan vente til 2030 med at komme i Passionstheater i Oberammergau, opføres der hvert år et historisk teaterstykke på scenen.
Seneste kommentarer