Dresden er en smuk og skøn by. En tur gennem byen fra hovedbanegården sender jer direkte ud til Prager Strasse, tidligere tiders pragtgade med butikker, sporvogne og elegant klædte mennesker i det, der tidligt var en station på det bedre europæiske borgerskabs dannelsesrejse.
Prager Strasses elegance lå i ruiner efter de allieredes bombardement af Dresden i februar 1945. Første del er genopbygget i DDR-tiden, det sidste stykke op mod Altmarkt er først bebygget efter Genforeningen. Det er svært ikke at bemærke, at det nyere byggeri er mindst lige så uopfindsomt som det, der blev bygget i DDR-tiden, dvs. dengang pengene var små, og udfordringerne store. I øvrigt ligger der to Ibis-hoteller og et Holiday Inn Express i tre ens bygninger – et godt bud på central overnatning til rimelig pris.
Omkring Altmarkt
Videre går turen op til Altmarkt, Dresdens festplads, der har været gravet op i en årrække. Nu er den færdigrenoveret (til info er der et offentligt toilet under pladsen). Her holdes julemarked og hen over året flere andre fester. På to sider er pladsen rammet ind af Stalin-klassicisme; jeg tør næsten ikke sige, jeg synes det er ret flot. De små forgyldte vignetter ved altanerne er dedikeret til den type arbejdere, der var helte i Arbejder- og Bondestaten DDR.
På nordsiden af Altmarkt ligger Kulturpalast, bygget i DDR-tiden og renoveret med ny koncertsal i 2017. Glem ikke at slå et slag omkring den vestvendte gavl med kunstværket Der Weg der Rote Fahne, som efter en del diskussion om det tydelige socialistiske islæt endte med at overleve renoveringen.
…. og Neumarkt
Herfra er der mange veje videre rundt i det øvrige Altstadt, men I skal i hvert fald forbi Neumarkt, hvor den genopførte Frauenkirche ligger. Herfra er der kort til det ligeledes genopførte slotsanlæg, bygget over flere århundreder og nu fyldt med rige kunstsamlinger, fortrinsvis samlet under kong August den Stærke. Herfra er I også tæt på Zwinger-anlægget, der er et muss, samt Semper-operaen lige ved siden af.
Trænger I på det her tidspunkt til lidt at spise, kan jeg anbefale Sophienkeller, der nok kan ligne en turistfælde, men har et spisekort, der rummer noget for alle. Jeg plejer at sætte mig indenfor, fordi lokalet i kælderen er kitschet-morsomt, og fordi det kan blive ret varmt at sidde udenfor om sommeren. Restauranten ligger over for Zwinger i Taschenbergpalais, som den gode kong August fik bygget til sin elskerinde Grevinde von Cosel, som han senere sendte uden for byen, hvor hun endte sine dage på Burg Stolpen efter 48 år i husarrest. Ak ja.
Efter at have kigget ned over Elben med hjuldamperflåden og udsigt til flodens nordbred med cyklister og hundeluftevandrere og måske opstilling til open air-biograf, kan I gå over Augustus-Brücke til Dresden Neustadt.
I Dresden er Neustadt Altstadt
Nu om dage siger man, at Dresden Neustadt er Dresden Altstadt, fordi bydelen i modsætning til Altstadt faktisk er gammel, idet de allieredes bomber faldt i Altstadt og ikke nord for floden. Fortsætter I op til Hauptstrasse, ser I den gyldne ridder, som naturligvis er August.
Efter at have passeret Albrechtsplatz med to store springvand på hver side af gaden kommer I længere fremme ind i ydre Neustadt, som virkelig er et andet ansigt af Dresden.
I kan gå op ad Alaunstrasse og dreje ind i Kunsthofpassage, hvor arkitekter og beboere har arbejdet sammen om at renovere de ret forfaldne boliger, der stod der efter Genforeningen. I dag er Neustadt det, nogle kalder hipt – jeg ved ikke, om det stadig er ordet, eller om gentrificering er mere dækkende. En kop kaffe eller øl i Kunsthofpassage er en mulighed, men ellers er Katys Garage, som ligger, før I kommer op til Kunsthofpassage, et hyggeligt sted med gårdhave.
Hvis I herfra skal videre eller tilbage med tog, er der ikke langt til Dresden Neustadt banegård, hvor det er værd at lægge nakken tilbage og kigge på glasloftet.
Og hvis I er lidt længere i området, anbeflaler jeg en tur til Sächsische Schweiz.
Seneste kommentarer